Profesor Tribini og Jul i juli på Bakken

En dag i 1957 stod man på Bakken og manglede et påskud for en fest for børnene, og så "opfandt" professor Tribini at det måtte være jul i juli, med julitræer, julimand og juligrød. Begrebet "jul i juli" optræder første gang i en populær opera: "Werther", skrevet i 1892 af Blau, Millet og Hartmann over Göthes "Den Unge Werters Lidelser". Der er også en hollywoodfilm fra 1940 der hedder "Jul i juli". Tribini har sikket kendt til begge. Den ny "Professor Labri" Professor Tribini huskes i dag som noget unikt, men det var han slet ikke. Han tog, lånte og stjal fra professor Labri.

Profesor Tribini og Professor Labri Labri er i dag lidt glemt, men han har sat sit personlige fingeraftyk på alle danskeres brug af det danske sprog (inkl. Halfdan Rasmussen, P. Sørensen Fugholm og StormP). Tribini tog over i 1935 ... og på Bakken i 1941 ... hvor han tilføjede resten. Labri: "Kom og se damen uden underkrop danse hopsa og oplev frikadellens flugt over plankeværket med en gaffel i ryggen, skarpt efterfulgt af to røgede sild" Professor Labri Professor Labri var ægte tosset og gøgler uden nåde. Nogle vil sige at hans talent var at han var så talentløs at det var et talent i sig selv; og så kunne han snakke fanden ørene af. På hans selvangivelse stod der 'illusionist' og det var han - i alle forhold i livet. Han kunne finde på at avertere med at man kunne komme ind og se 'skelettet af et menneske' og så var det en statist der stod med en ske - lettet af et menneske. Labris trylleshow var endnu mindre bevendt end Tribinis. Man kom ikke for at se showet, men personen professor Labri. Folk nød at blive taget ved næsen når Labri lokkede med attraktioner og bluffnumre som "Havfruen fra Fidjiøerne - indfanget med lasso af doktor Cook, den berømte nordpolsfarer" eller "Vildmanden Rasmasama" og "Verdens mindste kæmpe og verdens største dværg".

Johannes Marius Dines Petersen 1863 - 1935 "Tag kæresten under armen, svigermor i nakken, op ad trappen og ind af klappen til et udsøgt program. Der er endnu plads til fire hundrede tusinde derinde, foruden kvinder og børn. Det er min allersidste tournè, for nu vil skatteministeren have forlystelsesskat. Derfor har jeg planlagt, at trække mig tilbage som malkerøgter ved fattiggården i Vorbasse. Teltet bliver solgt til finansministeren, og så kan han rejse landet rundt og fremvise kassebedrøveren Alberti. Her hos mig må De sige du til direktøren, spytte på gulvet, pille Dem i næse og øre som det passer Dem - Vi trækker os nu tilbage, og forestillingen kan tage sin begyndelse" Professor Labri har givet det danske sprog vendinger som: 'Frikadellens flugt over plankeværket', 'Vorbasse krigshavn' og 'Galoschens march over Knippelsbro'. Vorbasse Krigshavn "Træd inden for i mit kunstnerlige magistrats-paulun, hvor jeg optræder på højhælede gummisokker og går med halmvisk bag øret. Prisen er så lav, at De må krybe ind i etablisementet og slutnummeret er den verdensberømte, hjulbenede tunghøre abe, Moritz, som er en nær slægtning af Napoleon Bonaparte. Den skyder med baglader fra middelalderen, slår dobbelte saltomotaler på hovedet af en forsvarsvenlig makrel og sluger 3-tommer søm, der spyttes ud som enører"

Tribinis største forsvindingsnummer "Højtærede publikum, godtfolk, snotfolk, smaafolk, troldfolk og land-og-folk. Jeg har herved den enestaaende vanære at forestille Dem for alle tiders største nummer . . . - Professor Labri, som jeg husker ham bedst" - Bo Bojesen i Politiken 1959 Tribini begyndte at optræde på et tidspunkt i midten af 1930erne, hvor Labri var blevet gammel og havde trukket sig tilbage. Ingen behøver at spørge hvor Tribini havde både karakteren og sproget fra. Labri: "... og efter ouverturen til den knækkede vognstang bedes det ærede publikum betræde den kunstnériske magistrats paulun hvor de kan opleve at jeg først gør mig usynlig og derefter atter kommer til syne i en trepægleflaske med det ene ben ud ad vinduet og det andet ud ad kakkelovnen".

Mig og Tribini - og Bakken Jeg - og disse sider (www.hendersmidth.dk) på det såkaldte internet - står i gæld til de herrer Tribini og Labri. Når du kan finde mig skrive: De er her på egen risiko - vi tager ikke ansvar for hverken tab af tid eller fordomme, eller Spild ikke deres penge hos vores konkurenter - spild Deres penge hos os, eller Hvorfor gå over åen efter vand - når man kan falde i og gå på druk - er det med kærlige tanker til mange timer fornuftigt og lærerigt spildt sammen med Tribini på Bakken om eftermiddagen da jeg var barn. Vi var en del børn der boede omkring Bakken og som brugte Bakken som fritidshjem. Der var altid noget man kunne hjælpe til med hos enten Pjerrot, fru Dahl, Tribini eller de andre teltholdere. Tribini forsøgte at lære mig hans remser, som: Mine herskaber, grevskaber, landskaber og alle andre der skaber sig. og Hvad med Dem, frue? Jeg ser at de har taget gemalen med og jeg har netop reserveret 2 pladser til Dem ... og en plads til deres mand og Og hvad med Dem, hr.? De ligner en der trænger til at blive taget ved næsen - kom bare nærmere Du kan læse mere om Tribini og Labri andre steder. Jeg har kun tilbage at sige som Halfdan Rasmussen skrev: Professor Tribini fra dyrehavsbakken kan snakke så hurtigt, at håret i nakken gror ud gennem næsen blandt bumser og blister, fordi det vil se, om hans tænder slår gnister!

"Giffen gaffen guffen pengene ned i skuffen" Nikolaj Stigø